Gå til indhold

Om os

Detective for a Day blev grundlagt i august 2021 på grund af vores kærlighed til krimi og true crime. Vi har altid haft lyst til selv at efterforske og opklare en ægte kriminalsag i stedet for bare at se andre gøre det på tv – så vi endte med at udvikle et produkt, vi er blevet ekstremt stolte af.

Corona tvang os til at være meget indendørs, og vi ønskede at skabe noget nyt og spændende, som kærester, venner og familier kunne lave sammen derhjemme.

Efter et halvt år med benhårdt arbejde og lange arbejdsdage var den første sag, ‘Mordet på Luksusyachten’, færdig. Det vigtigste for os var, at sagerne skulle være så realistiske som muligt, samtidig med at de skulle engagere og underholde vores kunder i timevis. De sager, vi laver, er nøje konstruerede og planlagt ned til mindste detalje med spændende karakterer og historier.

Vi håber, at I får lige så stor glæde af at løse sagerne, som vi havde af at skabe dem. Vi udgiver løbende nye sager!

Back to top